Løg

Et spiret løg er synonym med affald i de fleste danske hjem. Men  i virkeligheden er det ikke bare fjollet, men også spild af mad. Spirene er nemlig både delikate i smagen og deres grønne farve spiller flot sammen med især rødløgenes skaller. 

Har dit løg fået en lille grøn spire? Så plant det! 

Hvis et løg begynder at spire, kan man sætte det i en potte med jord.

Vend spiren opad og sæt cirka halvdelen af løget under jord.
Vand løget hver 2.-3. dag og klip af spirerne, når du mangler lidt løg i maden.

Spirene kan nemlig spises, som var de purløg.

Lader du løgets grønne spirer gro frit, vil den gå i stok og få en skøn løgblomst med frø, som du senere kan så og dyrke.

Lige meget hvad, behøver du ikke at smide det spirede løg ud.
Og hvis du ikke vil spise det, kan du jo bare plante det og nyde synet af det naturlige farvespil.

Et spiret løg sat i krukke. Spirene har en mild løg smag, og kan med fordel klippes og drysses på mader og i retter. 

Vil du gendyrke andet?
Så se eventuelt her, hvordan du kan gendyrke ananas eller klik her for at se, hvad du ellers kan gendyrke.

Hjemmelavet bodyscrub

Er din hud vintertræt? Eller trænger den måske bare til en opfriskning? Så er mit bedste råd at lave en scrub som den her:  Den fugter huden, fjerner de døde hudceller og koster hverken mange knaster eller minutter at lave.  

På kort tid kan du lave din egen øko bodyscrub med bare tre ingredienser. Foto: Grønne Sager

Tid: 5-10 minutter

Du skal bare bruge:
… en lime
… olivenolie
… rørsukker
… mynteblade

Fremgangsmåden er simpel som ingredienserne: 
1. Finhak en lille god håndfuld mynteblade og bland dem med saften fra limen.

2. Rør 3-4 spsk. sukker sammen med en sjat olivenolie (cirka 1 spsk.).

3. Bland det hele sammen, og den er klar til brug.

… jeg brugen det på hele kroppen minus ansigtet; skrubber, hvad der skrubbes skal, og lader det så sidde i et par minutter, inden det skylles af.

Blandingsforholdene kan variereres i det uendelige.
Vil du ha’ scruben mere fugtgivende? – Brug mere olie! Vil du have en mere skrubbende scrub? – Brug mere sukker! Har man sensitiv hud, skal man nok skære ned på limesaften (eller helt undlade den – den virker også uden!).

Jeg opbevarer den i køleskabet – aner ikke, hvor længe den kan holde, da glasset tømmes relativt hurtigt herhjemme.

 

Happy scrubbing!

11 lette ændringer

Der er meget i vores hverdag, som vi ikke vil undvære. Desværre er mange af de vare indbundet, -svøbt eller på anden vis medfulgt af plastik. Heldigvis er der flere alternativer til plastikprodukterne: Se 11 af dem her. 

Udarbejdet af Grønne Sager

80.000 tons flydende plastik. Så meget plastik udgør ‘affaldsøen’ nu, som flyder rundt i det Nordlige Stillehav.

Det fylder 1,6 millioner kvadratkilometer, og er altså knap 37 gange større end DK. Og hvert år tilføjer vi 8 millioner nye ton til den flydende samling.

Ingefærshot

Hjemmelavet ingefærshot. Og ja, der kan sagtens tilføres en sjat vodka, hvis det skal være en ‘weekendsnack’.  Foto: Grønne Sager

Lav din egen ingefærshot
…én der ikke bare smager krads, men faktisk smager godt …

Tilberedningstid: 25 minutter
Trækketid: Mindst  12 timer

Holdbarhed: Den kan snildt holde en uge i køleskabet.

Du skal bruge:
– 60 gram skrællet ingefær
– 6 dl vand
– Saft fra to citroner
– 2 spsk. honning

Sådan gør du:
1. Skræl ingefæren (evt skrab skrællen af med en teske).
2. Snit ingenfæren i tynde skiver.
3. Put ingefæren i en gryde med vandet.
4. Giv det et opkog og lad den køle af i ca. 20 minutter (under låg).
5. Bland citronsaften og honningen i og lad det trække i 10-12 timer.

6. Hæld væsken gennem en finmasket si og derefter på flaske.

Tip: Skræl ingefæren med en teske. Det er både hurtigere og mere effektivt end at skære siderne af med en kniv. Foto: Signe Emilie Willesen Smith

Hvad betyder gendyrk?

Gendyrk har endnu ikke en officiel definition. Derfor deler jeg her min opfattelse af ordets betydning.

Gendyrk: Når planteaffald (grøntsagsrester som ikke regnes for spiselige) tilføres næring i form af vand og/eller jord og derfra gror noget nyt og spiseligt ud.

Gendyrk er grøntsagsgenbrug.

 

Hvad kan gendyrkes?  

  1. Ananas
  2. Broccoli
  3. Forårsløg
  4. Almindelige løg (og rødløg)
  5. Kål
  6. Tomater
  7. Kartofler
  8. Ingefær
  9. Salat
  10. Porre
  11. Gurkemeje
  12. Hvidløg
  13. Jordskokke
  14. Rødbede og andre beder
  15. Sødkartoffel
  16. Gulerod
  17. Selleri
  18. Fennikel
Sætter du broccolistokken i et glas vand, vil den slå rødder og sætte en masse små blade, som smager af friske ærter.