Forårsløg

Forårsløg er nok den bedste grøntsag at forsøge at gendyrke. Den gror hurtigt og gror også gerne flere gange efter man har høstet af den første gang.

Skær forårsløgene, som du plejer, og start gendyrkningen!

Men hvordan gør man?

  1. Skær det nederste hvide stykke af forårsløgene og sæt dem med rødderne nede i et glas vand (du kan også sætte dem direkte i en potte med jord).
  2. Normalt vil du allerede kunne se en vækst efter første dag.

  3. Når forårsløget er blevet langt, kan du høste fra det ved at klippe det med en saks. Forårsløget kan sagtens gro 1-2-3 gange efter du har klippet af det første gang.
Et forårsløgs vækst over tre dage – det går hurtigt!

 

Tomater

Vidste du, at du kan gendyrke tomater fra bare én tomatskive? Og at planten både kan trives på altanen, i vindueskarmen, gårdhaven og drivhuset? Her får du en let guide til at dyrke dine egne tomater – helt gratis.

Skær en skive af en tomat, læg den i en potte med muld og sørg for vand og tålmodighed – nu er tomatplanterne på vej.

Gendyrk af tomatplanter
Det er overraskende let at gendyrke tomater.

Først skal man selvfølgelig finde dén tomat, man gerne vil formere/dyrke. Når du har fundet den (økologiske) tomatsort, som du gerne vil dyrke flere af, skærer du en skive af den og lægger den i en potte med muld og dækker den til med et par cm muld. 

Stil krukken, så den får rigeligt med lys og sørg for at vande den ofte, så jorden ikke tørrer ud.

Efter 7-10 dage, vil de små tomatspire titte op fra jorden.

En uge efter tomatskiven er lagt i jorden, vil de små spire titte op.

Er du i tvivl om, hvad gendyrk egentlig betyder? Så læs eventuelt med her, hvor jeg skriver lidt om, hvad det er og hvorfor det er en god idé. 

Knibning af tomatplanter
Knibning af tomatplanter betyder, at man beskærer planterne, så de ikke vokser vildt og ubegrænset.

Tomater har nemlig som oftest det, man kalder en ubegrænset længdevækst.

Derfor er det en god idé, at man beskære planterne – og her får du lige
2 hurtige råd til, hvordan du gør det bedst (se dem under billedet):

Gendyrkede tomater klar til at blive plukket.
  1. Fjern alle sideskud fra planten.
    Hvorfor? Fordi (1) så kommer der kun frugt på hovedstammen, (2) så fokusere planten på at lave frugter, fremfor at vokse, (3) så kommer der luftcirkulation rundt om planten og det beskytter den mod fx gråskimmel.
  2. Fjern dem tidligt.
    Hvorfor? Når du fjerner et sideskud, laver du et sår på planten. Derfor er det en god idé at fjerne sideskuddene så tidligt som muligt – enten med en saks eller bare ved at knække dem af.
Pluk de grønne tomater, læg dem i et sydvendt/lyst vindue. Efter en uge vil de være blevet røde og spiseklare.

Fra grønne til røde tomater
Normalt tager det 60 dage fra blomst til tomat. Men nærmer frosten sig, og har man en ordentlig omgang grønne tomater på sine planter, kan man plukke dem og lægge dem i i et sydvendt vindue. Så vil de modnes af solens lys og varme og blive spiseklare på 7-10 dage.

Spis de grønne tomater!
Her får du en lækker opskrift til, hvordan du kan bruge de grønne tomater.