Ingefær cookies

Det har altid undret mig, hvorfor ingefær cookies på engelsk hedder ‘ginger stem cookies’, når man ikke bruger ‘the stem’ (altså stilken) … Især når bladene ikke kun er spiselige, men har en fantastisk sødlig ingefær smag (lidt som ingefærsbolsjer). 

Derfor har jeg bikset en ingefær cookie opskrift sammen, med ingefærsbladene som en central spiller: 

Man behøver ikke at bruge animalske produkter for at få velsmagende bagværk – prøv selv!

Sådan laver du lækre ingefær cookies: 
– Ja, opskriften er lidt lang, men den er både hurtig og nem!

I én skål blandede jeg:
– 5 dl mel.
– 1/4 tsk salt.
– 1/2 tsk stødt kanel.
– 1/2 tsk. neliker.
– 1 tsk. vaniljepulver.
– 1 tsk bagepulver.

I en anden skål blandede jeg:
– 1 tsk. friskrevet ingefær (cirka 8 gram).
– 1 dl smagsneutral olie (solsikke eller raps).
– 85 gram sirup (eller flydende honning).
– 0,5 dl rismælk (soya- eller komælk kan også bruges).

I min morter puttede jeg:
– 100 gram sukker.
– 12 gram ingefærsblade (hakket let).

Sukkeret og bladstykkerne blev mast sammen, indtil det havde fået en grønlig nuance og bladstykkerne var godt kvaste. Blandingen blev derefter puttet i den første skål og rørt sammen, og så hældt over i den anden skål og blandet godt sammen med håndmikseren.

Derefter …
… penslede jeg bagepapiret med en smule olie.
… tog jeg en skefuld dej og maste den halvflad på bagepladen (du kan selvfølgelig lave dem tyndere eller tykkere, if you like), og fortsatte til skålen var tom.

Så fik de 7-8 minutter i ovnen på 200 graders, og stod efterfølgende på den varme bageplade, til de var kølede af.

To hurtige råd:
1. Bag en ‘prøve-cookie’ og smag, om dejen skal justeres med enten sukker eller ingefær.
2. Dejen kan snildt gemmes i køleskabet i en uges tid, så man kan få friskbagte småkager, når lysten – eller gæsterne – melder ankomst.

Myntesukker

Lav din egen myntesukker! “Hvorfor sku’ jeg dog dét?”, spørger du måske, well! Den kan selvfølgelig bruges i adskillige slags drinks (fx mojitos), limonader, men også i desserter (fx kager, tærter, is, jordbær med fløde osv.), dressinger og i en masse andre sommerligheder.  ☀

Tid: 5 minutter

Blend 70 gram sukker med en håndfuld skyllede mynteblade (cirka 7 gram), har du pludselig kreeret din helt egen og ovenud lækre myntesukker.

Efter sukker og blade er blendet sammen, er det sikkert en smule fugtigt på grund af vandet i bladene; men lægger du sukkerblandingen på en tallerken i et lille døgns tid, burde blandingen være helt tør og klar til at komme på glas.

En super let og lækker gave – uanset om det er til dig selv eller én du holder af.  💚

Te: Brændenælde

Tørrer du brændenælder og mynteblade, får du en lækker te. Derfor får du her fire gode grunde til at lukke “ukrudtet” ind i køkkenet og selvfølgelig en måde at lave det på. 

Jern, magnesium og kalk. Det er bare tre gode grunde til at inddrage nælden i køkkenet. Foto: Grønne Sager

Hvorfor lave te af brændenælder?

Magnesium!
Brændenælder indeholder 10 gange mere magnesium end rå spinat. Magnesium mindsker blandt andet træthed og udmattelse og er godt for både knogler og nervesystemet.

Jern!
Brændenælder indeholder også rigeligt jern, hvilket styrker både negle, hår og immunforsvar.

Kalk!
10 gram brændenælder indeholder 290 mg calcium (kalk), modsat 10 gram rå spinat, som kun har 10 mg (calcium er eksempelvis godt for tænder og knogler).

Gigtsmerter!
Brændenælde skulle efter sigende også lindre gigtsmerter, da planten har en antiinflammatorisk effekt.

Sådan gør du:

1. Pluk en skål friske nældeskud (brug en handske eller pose, så du ikke brænder nallerne på nælderne).

2. Har du en mynte, kan du supplere teen med nogle blade derfra.

3. Skyl bladene grundigt og fordel bladene på en bageplade.

4. Sæt bagepladen i ovnen og tør dem omkring 40-50 grader.

5. Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte! Når de er tørrede, lader du dem køle på bagepladen, hvorefter de kommes i glas.

Med brændenælde- og mynteblade kan man blande en super lækker og let teblanding. Foto: Grønne Sager

 

Sidenote: Undgå at plukke langs veje og jernbaner. Pluk, hvor du ved, der ikke er sprøjtet med gift.

Hypenpulver

Hjemmelavet hypenpulver. Foto: Grønne Sager

Hypen er nice.
Nogen kalder det endda en super food, fordi ….

Hyben indeholder bl.a. massere vitamin C og -A plus en masse andre mineraler og fibre.

Hyben er en gammel lægeplante, der er dateret brugt af af middelalderens munke.

 Hyben virker antiinflammatorisk (altså betændelseshæmmende), fordi det indeholder en fedtstoftype, som hedder ‘galactolipider’. Fedtstoftypen er blandt andet noget dét, som kan bekæmpe betændelsestilstande i led, der er opstået pg.a. mindsket muskelmasse ved leddene; altså det vi kalder slidgigt.

 Selvom hyben ikke er godkendt som et naturlægemiddel, bruges det af flere gigtpatiner til at lindre smerterne.

Super food: Hypen! Der er masser af steder, man kan plukke dem gratis. Foto: Signe Emilie Willesen Smith

Hjemmelavet hypenpulver.
Sådan gør du:

1. Halver de mange hyben og grav kernerne ud med en teske.

2. Hak dem eventuelt i lidt mindre stykker for at mindske bagetiden.

3. Læg dem på en bageplade og sæt dem i ovnen på lidt under 50 grader.

4. Bagetid: 6-7 timer (hvis de bare er halverede, det kan gøres hurtigere, hvis du hakker dem).

5. Når de er godt indtørrede (men ikke knastørre) tages de ud af ovnen og køler på pladen i et kvarters tid.

6. Jeg bruger min trofaste kaffekværn til pulverisering af de tørrede frugter. Der findes garanteret mere egnede maskiner til den del af processen, men desværre ikke i vores lille køkken.

Jeg kværner det til ret fint pulver, men det er mere en smagssag end en nødvendighed.  🙂

Brug det i brød og kager, i te eller kaffe, på grød, på is, i smoothies, supper, i et glas vand osv. osv.

Mængde: Jeg fyldte en 1,5 L skål med hyben og fik 120 gram pulver.

 

 

Ingefærshot

Hjemmelavet ingefærshot. Og ja, der kan sagtens tilføres en sjat vodka, hvis det skal være en ‘weekendsnack’.  Foto: Grønne Sager

Lav din egen ingefærshot
…én der ikke bare smager krads, men faktisk smager godt …

Tilberedningstid: 25 minutter
Trækketid: Mindst  12 timer

Holdbarhed: Den kan snildt holde en uge i køleskabet.

Du skal bruge:
– 60 gram skrællet ingefær
– 6 dl vand
– Saft fra to citroner
– 2 spsk. honning

Sådan gør du:
1. Skræl ingefæren (evt skrab skrællen af med en teske).
2. Snit ingenfæren i tynde skiver.
3. Put ingefæren i en gryde med vandet.
4. Giv det et opkog og lad den køle af i ca. 20 minutter (under låg).
5. Bland citronsaften og honningen i og lad det trække i 10-12 timer.

6. Hæld væsken gennem en finmasket si og derefter på flaske.

Tip: Skræl ingefæren med en teske. Det er både hurtigere og mere effektivt end at skære siderne af med en kniv. Foto: Signe Emilie Willesen Smith