Hold dit tøj hvidt!

Jeg plejede at smide hvidt tøj ud, når farven var falmet. 
Nu er jeg begyndt at blege de hvide skjorter, toppe, lagner osv. med en gammeldags metode, som sparer både pengepungen og miljøet. 

Giv dit famlede hvide tøj nyt liv med bare to ingredienser. Foto: Grønne Sager

All you need is:
Citron og vand …

1. Fyld en gryde halvt med vand.

2. Skær to citroner i skiver og smid dem i gryden.

3. Bring det i kog (mas evt. citronskiverne, så saften blandes med vandet).

4. Tag gryden af kogepladen, og lad det køle i et par minutter.

5. Put det knap-så-hvide stykke tøj i gryden (brug grydeskeen til at presse stoffet under vandet).

6. Lad det trække i min. 40 minutter.

7. Vrid tøjet og vask det, som du plejer (en omgang skyl og centrifugering kan også gøre det).

Og ja, det virker faktisk – overraskende godt! 

Ingefærshot

Hjemmelavet ingefærshot. Og ja, der kan sagtens tilføres en sjat vodka, hvis det skal være en ‘weekendsnack’.  Foto: Grønne Sager

Lav din egen ingefærshot
…én der ikke bare smager krads, men faktisk smager godt …

Tilberedningstid: 25 minutter
Trækketid: Mindst  12 timer

Holdbarhed: Den kan snildt holde en uge i køleskabet.

Du skal bruge:
– 60 gram skrællet ingefær
– 6 dl vand
– Saft fra to citroner
– 2 spsk. honning

Sådan gør du:
1. Skræl ingefæren (evt skrab skrællen af med en teske).
2. Snit ingenfæren i tynde skiver.
3. Put ingefæren i en gryde med vandet.
4. Giv det et opkog og lad den køle af i ca. 20 minutter (under låg).
5. Bland citronsaften og honningen i og lad det trække i 10-12 timer.

6. Hæld væsken gennem en finmasket si og derefter på flaske.

Tip: Skræl ingefæren med en teske. Det er både hurtigere og mere effektivt end at skære siderne af med en kniv. Foto: Signe Emilie Willesen Smith