Ananas

Du kan gendyrke en  ananastop købt i supermarkedet – og det er ikke engang svært. Her får du en guide til, hvordan du får den grønne ananastop til at blive til en smuk plante – der til sidst giver frugt (bogstaveligtalt). 

Gendyrket ananas – et år efter plantning.
Sådan gør du:

… Skær den grønne top af ananasen.

… Skær eventuelt frugtkød af og pil de nederste blade af, så cirka 2-3 cm af toppen er uden blade.

… Sæt den grønne top i et glas, så de nederst 2-3 cm er dækket  med vand.

… Skift vandet dagligt.

Efter et par uger vil ananastoppen have dannet et rodnet og være klar til at blive plantet.

Efter et par uger er rodnettet dannet, og du kan plante ananastoppen.

Pasning af planten

Jorden må ikke tørre ud, men den må heller ikke blive for våd – så kommer der nemlig råd …

Så sørg for at plante ananastoppen i en potte/krukke, hvor der er hul til dræn, så overskydende vand kan løbe fra.

Som du kan se på billedet ovenfor, var ananastoppen blevet en smule tør i bladene – heldigvis klarede planten det helt fint, som du kan se nedenfor!

De visne blade løsnede sig med tiden fra planten og kunne let pilles af, mens nye og sunde blade voksede frem.
Hvor lang tid går der, før planten sætter frugt?

Ananasplanten sætter først frugt efter et par år, men i mellem tiden har man en blæredygtig stueplante.

Ekstra tips!

1. Vent til planten har dannet rigeligt med rødder, før du planter den.

2. Når du har plantet ananastoppen, og den har lavet en håndfuld nye blade, vil de gamle (nu lidt visne) blade formentlig løsne sig – pil dem bare af.

3. Lav eventuelt et hjemmelavet/minidrivhus ud af en flaske og sæt over planten – se her, hvordan du gør.

Hvidløg

Du kan gendyrke hvidløg på to måder. Den ene er hurtig og den anden er langsom. Den hurtige giver spirer, som man kan smovse, mens den langsomme laver ét fed hvidløg om til et helt hvidløg.

Her får du to guides: Til den hurtige og den langsomme.

gendyrket hvidløg - spiselige spirer
Hvidløgsspirer er faktisk sundere, end selve hvidløgsfeddet er.

Den hurtige
Den hurtige måde at gendyrke hvidløg er ret ligetil:

1. Du tager en håndfuld hvidløg – det må gerne være de helt små stykker og de må gerne være begyndt at spire; ingen af delene er dog decideret nødvendige.

2. Når du har fundet de hvidløgsfed, som du vil gendyrke, propper du dem ned i en potte med jord. Vend spidsen opad og der, hvor roden har siddet, skal vendes nedad.

3. Du skal ikke pille skallen af feddene, men bare sætte dem ned i jorden, så kun toppen af feddene titter frem fra jorden.

4. Nu skal du bare sørge for vand og sollys – så klarer feddene selv resten, og efter en uges tid kan du begynde at klippe af spirene

Hvorfor spise spire – og hvordan?

Hvidløgsspirer har et langt højere indhold af både næringstoffer og antioxidante, end selve feddene har.

Så plant de små fed og brug spirene i madpakken, i gryderetten, på pizza, pasta, salat eller som topping til andet.

Hvis du vil læse mere om, hvorfor du burde spise flere hvidløgsspire, så læs Videnskab.dk’s artikel om spirenes egenskaber her.

Hvidløgene her har spiret 8 cm på bare fire dage.

Den langsomme
Gendyrkning af hvidløg kan strækker sig over et halvt år – derfor kalder jeg denne form for gendyrkning ‘den langsomme’. Heldigvis passer planten sig selv det meste af tiden.

Gendyrket hvidløg
Hvidløg kan gendyrkes. Den langsomme gendyrkning laver ét enkelt fed hvidløg om til ét helt hvidløg.

Sådan gør du:
1. Adskil hvidløgsfeddene – lad skallen sidde på hvert fed.

2. Prop hvert fed 5-6 cm ned i en beholder** med jord og dæk det til (der skal være cirka 10 cm afstand mellem feddene).

Henover vinteren kan det være en god idé at lægge nogle stykker gran rundt om spirene, så de ikke får frostskader.. Ellers passer løgene stort set sig selv over vinteren.

Det er også en god idé at sætte kassen eller krukken op ad en mur/i læ, så spirene er ekstra beskyttet fra frost.

Derudover skal du selvfølgelig sørge for, at der er dræn (hul) i bunden af kassen/krukken, så spirene ikke sopper i vand. Og når foråret/sommeren kommer, skal du sørge for at jorden ikke tørrer ud.

**Beholderen kan være en krukke, (altan)kasse eller noget helt tredje – der skal bare kunne være mindst 15 cm jord i den.

Og så kan du selvfølgelig også i løbet af vinteren klippe toppe af hvidløgsspirene, og bruge i køkkenet – du må bare ikke klippe spirene helt ned, men kun tage af toppene.


Ingen altan eller have? – intet problem!
Har man hverken altan eller have, kan man jo sætte løgene i gården, og tage dem ind til foråret – løgene skal dog ha’ frost, før væksten begynder. 

gendyrket hvidløg
Sådan ser et gendyrket hvidløg ud – smukt, ik’?

Kartofler

Kartofler kan gendyrkes. Man lægger et par kartofler til spiring, og når de så har fået øjne, lægger man dem i en spand med jord (eller direkte i køkkenhaven) – og vupti! Nu gendyrker du kartofler.

Her får du en guide til, hvordan en kartoffel kan blive til flere! 

Sådan ser en kartoffel typisk ud, når den har fået lov til at spire i fred i en månedstid.

Start spiringen
Først udvælger du de kartofler, du gerne vil formere. Skal de være små og runde? Skal de være store, tunge bagekartofler? Det er op til dig!

Når du har udvalgt de kartofler, du gerne vil gendyrke, lægger du dem et mørkt sted i 4-5 uger – fx i bunden af en køkkenskuffe.

Når ugerne er gået, skulle kartoflerne gerne have mindst 1 cm lange spire og sådan ved du, at de er  klar til at blive sået.

Så dine kartofler
Nu har dine kartofler fået øjne og de er klar til at komme ud og vokse! Du kan både så dem i spande på terrassen/altanen eller direkte i køkkenhaven.

Prop kartoflerne 5 cm ned i jorden, og gerne med  30 cm afstand mellem hver kartoffel.

Hvis du dyrker dine kartofler i en spand eller kasse, skal den mindst være 30 cm dyb.

Efter 14 dage i en spand er kartoffelplanterne begyndt at titte frem.

Tid til høst
Jeg har ladet mig høre, at man kan begynde at høste kartofler to uger efter planten har blomstret.

Så indstil eventuelt vandingen, når planterne har blomstret. Så vil den nemlig fokusere på at lave endnu flere kartofler.

Når du skal høste, trækker du bare planten op og begynder at grave i den omkringliggende jord efter kartoflerne.

En lille portion kartofler, dyrket i en spand på terrassen.

Forårsløg

Forårsløg er nok den bedste grøntsag at forsøge at gendyrke. Den gror hurtigt og gror også gerne flere gange efter man har høstet af den første gang.

Skær forårsløgene, som du plejer, og start gendyrkningen!

Men hvordan gør man?

  1. Skær det nederste hvide stykke af forårsløgene og sæt dem med rødderne nede i et glas vand (du kan også sætte dem direkte i en potte med jord).
  2. Normalt vil du allerede kunne se en vækst efter første dag.

  3. Når forårsløget er blevet langt, kan du høste fra det ved at klippe det med en saks. Forårsløget kan sagtens gro 1-2-3 gange efter du har klippet af det første gang.
Et forårsløgs vækst over tre dage – det går hurtigt!

 

Tomater

Vidste du, at du kan gendyrke tomater fra bare én tomatskive? Og at planten både kan trives på altanen, i vindueskarmen, gårdhaven og drivhuset? Her får du en let guide til at dyrke dine egne tomater – helt gratis.

Skær en skive af en tomat, læg den i en potte med muld og sørg for vand og tålmodighed – nu er tomatplanterne på vej.

Gendyrk af tomatplanter
Det er overraskende let at gendyrke tomater.

Først skal man selvfølgelig finde dén tomat, man gerne vil formere/dyrke. Når du har fundet den (økologiske) tomatsort, som du gerne vil dyrke flere af, skærer du en skive af den og lægger den i en potte med muld og dækker den til med et par cm muld. 

Stil krukken, så den får rigeligt med lys og sørg for at vande den ofte, så jorden ikke tørrer ud.

Efter 7-10 dage, vil de små tomatspire titte op fra jorden.

En uge efter tomatskiven er lagt i jorden, vil de små spire titte op.

Er du i tvivl om, hvad gendyrk egentlig betyder? Så læs eventuelt med her, hvor jeg skriver lidt om, hvad det er og hvorfor det er en god idé. 

Knibning af tomatplanter
Knibning af tomatplanter betyder, at man beskærer planterne, så de ikke vokser vildt og ubegrænset.

Tomater har nemlig som oftest det, man kalder en ubegrænset længdevækst.

Derfor er det en god idé, at man beskære planterne – og her får du lige
2 hurtige råd til, hvordan du gør det bedst (se dem under billedet):

Gendyrkede tomater klar til at blive plukket.
  1. Fjern alle sideskud fra planten.
    Hvorfor? Fordi (1) så kommer der kun frugt på hovedstammen, (2) så fokusere planten på at lave frugter, fremfor at vokse, (3) så kommer der luftcirkulation rundt om planten og det beskytter den mod fx gråskimmel.
  2. Fjern dem tidligt.
    Hvorfor? Når du fjerner et sideskud, laver du et sår på planten. Derfor er det en god idé at fjerne sideskuddene så tidligt som muligt – enten med en saks eller bare ved at knække dem af.
Pluk de grønne tomater, læg dem i et sydvendt/lyst vindue. Efter en uge vil de være blevet røde og spiseklare.

Fra grønne til røde tomater
Normalt tager det 60 dage fra blomst til tomat. Men nærmer frosten sig, og har man en ordentlig omgang grønne tomater på sine planter, kan man plukke dem og lægge dem i i et sydvendt vindue. Så vil de modnes af solens lys og varme og blive spiseklare på 7-10 dage.

Spis de grønne tomater!
Her får du en lækker opskrift til, hvordan du kan bruge de grønne tomater.

Ingefær

Ingefær er en taknemmelig plante, så snart spiringen er begyndt. Læg ingefæren i en plastikspand, og giv den vand et par gange om ugen og efter et halvt år vil du høste din egen, hjemmedyrkede ingefær.

Forskellen er stor: Både i smagen og udseendet. Det lyserøde på ingefæren skulle efter sigende være en delikatesse i flere asiatiske lande. Syv måneders dyrkning gav 70 gram frisk ingefær.

Ingefærstykket skal helst være økologisk (min erfaring fortæller mig i hvert fald, at det ikke spirer ordentlig ellers). Stykket skal desuden have en knop, som på billedet nedenfor.

Dén her spiringsknop er stor – meget. Har man mindre ingefærsstykker med mindre knop(per), kan de sagtens gendyrkes.

Sådan gør du:
Læg et ingefærsstykke i en plastikspand med spiren vendt opad, og dæk det med én cm løs jord. Efter en lille uges tid vil spiren formentlig begynde at titte frem. Stil gerne spanden i et solrigt vindue.

Efter 5-6 måneder skal du begynde at gøre klar til høst.

Spiren her kommer fra ingefærsknolden ovenfor – derfor er den så tyk. Billedet er taget en måned efter ingefærsknolden blev lagt i jorden.

Klar til høst:
Når der er gået en halvt års tid, stopper du vandingen, så jorden ud. Sådan får du planten til at bruge de sidste kræfter på at lave ingefærsstykket større. Efter en lille måneds tid uden vanding – når jorden føles knas tør – kan du høste. Bladene vil selvfølgelig visne i spidserne; bare rolig, det er meningen.

Ingefærroden vokser vandret. Det er derfor en god idé at dyrke den i en plastikspand, som kan give sig lidt i takt med roden vokser.

Bonusinfo:

HØST BLADENE, mens ingefæren vokser færdig. De smager mildt og sødt af ingefær – lidt ligesom ingefærsbolsjer. Bladene kan fx bruges i supper, finhakkede på rugbrødsmadder og i salater. Du kan også bage nogle fantastisk lækre ingefærcookies.

Det kan virkelig anbefales! 

VÆKST FORHOLDENE skal være våde og varme, men sørg for, at der er hul i bunden af spanden, så vandet kan løbe fra, så du undgår, at din ingefær går i råd. Derudover bør du hold planten indendørs, når temperaturen er under 12 grader, da planten ikke er vant til vores klimas lave temperaturer.

Ingefær gror desuden bedst i jord, som er let og fuld af næring, så bland eventuelt lidt hjemmelavet gødning i jorden.

Formering af planter

Napper du en stilk af en mynte, oregano eller timian, kan du med al sandsynlighed formere den og få en helt ny plante.

Processen for stiklinge formering er ganske let. Foto: Grønne Sager

Hvordan gør man? 

1. Klip en  4-5 cm lang stilk af planten.

2. Nip eventuelt de nederste blade af, så der kun er nogle blade i toppen af stiklingen.

3. Sæt stilken i et glas med vand i en solrig vindueskarm.

Tiden det tager, afhænger af stiklingens tykkelse.
En rosmarinstikling vil ofte være mere grenet og derfor tage længere tid at formere end for eksempel en myntestikling.

Min oregano skal bare sætte i en potte med muld og så gror den af sig selv.

Vandet i glasset bør skiftes jævnligt. Dvs. et par gange om ugen helst, uden det skal være slavisk. Det er nemlig kun problematisk for formeringen, hvis stilken står helt uden vand.

[BILLEDE]

Disclaimer: Alle plantearter er forskellige, så formeringsguiden (herunder tiden) skal tages med forhold for potentielle forskeligheder.

Gør det, hvis…

… din plante er blevet overvandet og har brug for akut-nødhjælp til at overleve.
… du har en særlig lækker plante, som du da skal ha’ en ekstra af.
… du gerne vil give den lækre plante videre uden at miste den – det slår altså de fleste værtindegaver fra tankstationerne … 

Hvilke planter?

Jeg kender jo ikke alle planter. Eller noget som helst i nærheden deraf.

Løg

Et spiret løg er synonym med affald i de fleste danske hjem. Men  i virkeligheden er det ikke bare fjollet, men også spild af mad. Spirene er nemlig både delikate i smagen og deres grønne farve spiller flot sammen med især rødløgenes skaller. 

Har dit løg fået en lille grøn spire? Så plant det! 

Hvis et løg begynder at spire, kan man sætte det i en potte med jord.

Vend spiren opad og sæt cirka halvdelen af løget under jord.
Vand løget hver 2.-3. dag og klip af spirerne, når du mangler lidt løg i maden.

Spirene kan nemlig spises, som var de purløg.

Lader du løgets grønne spirer gro frit, vil den gå i stok og få en skøn løgblomst med frø, som du senere kan så og dyrke.

Lige meget hvad, behøver du ikke at smide det spirede løg ud.
Og hvis du ikke vil spise det, kan du jo bare plante det og nyde synet af det naturlige farvespil.

Et spiret løg sat i krukke. Spirene har en mild løg smag, og kan med fordel klippes og drysses på mader og i retter. 

Vil du gendyrke andet?
Så se eventuelt her, hvordan du kan gendyrke ananas eller klik her for at se, hvad du ellers kan gendyrke.

Hvad betyder gendyrk?

Gendyrk har endnu ikke en officiel definition. Derfor deler jeg her min opfattelse af ordets betydning.

Gendyrk: Når planteaffald (grøntsagsrester som ikke regnes for spiselige) tilføres næring i form af vand og/eller jord og derfra gror noget nyt og spiseligt ud.

Gendyrk er grøntsagsgenbrug.

 

Hvad kan gendyrkes?  

  1. Ananas
  2. Broccoli
  3. Forårsløg
  4. Almindelige løg (og rødløg)
  5. Kål
  6. Tomater
  7. Kartofler
  8. Ingefær
  9. Salat
  10. Porre
  11. Gurkemeje
  12. Hvidløg
  13. Jordskokke
  14. Rødbede og andre beder
  15. Sødkartoffel
  16. Gulerod
  17. Selleri
  18. Fennikel
Sætter du broccolistokken i et glas vand, vil den slå rødder og sætte en masse små blade, som smager af friske ærter.