Myntesukker

Lav din egen myntesukker! “Hvorfor sku’ jeg dog dét?”, spørger du måske, well! Den kan selvfølgelig bruges i adskillige slags drinks (fx mojitos), limonader, men også i desserter (fx kager, tærter, is, jordbær med fløde osv.), dressinger og i en masse andre sommerligheder.  ☀

Tid: 5 minutter

Blend 70 gram sukker med en håndfuld skyllede mynteblade (cirka 7 gram), har du pludselig kreeret din helt egen og ovenud lækre myntesukker.

Efter sukker og blade er blendet sammen, er det sikkert en smule fugtigt på grund af vandet i bladene; men lægger du sukkerblandingen på en tallerken i et lille døgns tid, burde blandingen være helt tør og klar til at komme på glas.

En super let og lækker gave – uanset om det er til dig selv eller én du holder af.  💚

Formering af planter

Napper du en stilk af en mynte, oregano eller timian, kan du med al sandsynlighed formere den og få en helt ny plante.

Processen for stiklinge formering er ganske let. Foto: Grønne Sager

Hvordan gør man? 

1. Klip en  4-5 cm lang stilk af planten.

2. Nip eventuelt de nederste blade af, så der kun er nogle blade i toppen af stiklingen.

3. Sæt stilken i et glas med vand i en solrig vindueskarm.

Tiden det tager, afhænger af stiklingens tykkelse.
En rosmarinstikling vil ofte være mere grenet og derfor tage længere tid at formere end for eksempel en myntestikling.

Min oregano skal bare sætte i en potte med muld og så gror den af sig selv.

Vandet i glasset bør skiftes jævnligt. Dvs. et par gange om ugen helst, uden det skal være slavisk. Det er nemlig kun problematisk for formeringen, hvis stilken står helt uden vand.

[BILLEDE]

Disclaimer: Alle plantearter er forskellige, så formeringsguiden (herunder tiden) skal tages med forhold for potentielle forskeligheder.

Gør det, hvis…

… din plante er blevet overvandet og har brug for akut-nødhjælp til at overleve.
… du har en særlig lækker plante, som du da skal ha’ en ekstra af.
… du gerne vil give den lækre plante videre uden at miste den – det slår altså de fleste værtindegaver fra tankstationerne … 

Hvilke planter?

Jeg kender jo ikke alle planter. Eller noget som helst i nærheden deraf.

Te: Brændenælde

Tørrer du brændenælder og mynteblade, får du en lækker te. Derfor får du her fire gode grunde til at lukke “ukrudtet” ind i køkkenet og selvfølgelig en måde at lave det på. 

Jern, magnesium og kalk. Det er bare tre gode grunde til at inddrage nælden i køkkenet. Foto: Grønne Sager

Hvorfor lave te af brændenælder?

Magnesium!
Brændenælder indeholder 10 gange mere magnesium end rå spinat. Magnesium mindsker blandt andet træthed og udmattelse og er godt for både knogler og nervesystemet.

Jern!
Brændenælder indeholder også rigeligt jern, hvilket styrker både negle, hår og immunforsvar.

Kalk!
10 gram brændenælder indeholder 290 mg calcium (kalk), modsat 10 gram rå spinat, som kun har 10 mg (calcium er eksempelvis godt for tænder og knogler).

Gigtsmerter!
Brændenælde skulle efter sigende også lindre gigtsmerter, da planten har en antiinflammatorisk effekt.

Sådan gør du:

1. Pluk en skål friske nældeskud (brug en handske eller pose, så du ikke brænder nallerne på nælderne).

2. Har du en mynte, kan du supplere teen med nogle blade derfra.

3. Skyl bladene grundigt og fordel bladene på en bageplade.

4. Sæt bagepladen i ovnen og tør dem omkring 40-50 grader.

5. Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte! Når de er tørrede, lader du dem køle på bagepladen, hvorefter de kommes i glas.

Med brændenælde- og mynteblade kan man blande en super lækker og let teblanding. Foto: Grønne Sager

 

Sidenote: Undgå at plukke langs veje og jernbaner. Pluk, hvor du ved, der ikke er sprøjtet med gift.

Hjemmelavet bodyscrub

Er din hud vintertræt? Eller trænger den måske bare til en opfriskning? Så er mit bedste råd at lave en scrub som den her:  Den fugter huden, fjerner de døde hudceller og koster hverken mange knaster eller minutter at lave.  

På kort tid kan du lave din egen øko bodyscrub med bare tre ingredienser. Foto: Grønne Sager

Tid: 5-10 minutter

Du skal bare bruge:
… en lime
… olivenolie
… rørsukker
… mynteblade

Fremgangsmåden er simpel som ingredienserne: 
1. Finhak en lille god håndfuld mynteblade og bland dem med saften fra limen.

2. Rør 3-4 spsk. sukker sammen med en sjat olivenolie (cirka 1 spsk.).

3. Bland det hele sammen, og den er klar til brug.

… jeg brugen det på hele kroppen minus ansigtet; skrubber, hvad der skrubbes skal, og lader det så sidde i et par minutter, inden det skylles af.

Blandingsforholdene kan variereres i det uendelige.
Vil du ha’ scruben mere fugtgivende? – Brug mere olie! Vil du have en mere skrubbende scrub? – Brug mere sukker! Har man sensitiv hud, skal man nok skære ned på limesaften (eller helt undlade den – den virker også uden!).

Jeg opbevarer den i køleskabet – aner ikke, hvor længe den kan holde, da glasset tømmes relativt hurtigt herhjemme.

 

Happy scrubbing!