Lav et minidrivhus af flaske

Her får du Grønne Sagers guide til, hvordan du let kan lave et  minidrivhus af en plastikflaske.

Det er så let at lave sit eget drivhus!
Sådan gør du
  1. Find en plastikflaske.
  2. Fjern eventuel mærkat og skær bunden af flasken.
  3. Sæt den overskårne flaske over planten, der trænger til lidt drivhuseffekt.
  4. Let eventuelt på låget, så planten ikke får det for varmt.

 

Hvad er Earth Day

D. 22. april fejrer vi  Earth Day i mere end 193 lande.
Men hvad handler dagen om? Hvordan er dagen opstået? Og hvad kan du gøre? 

The short story:
Earth Day blev sat i værk af en gut ved navn Gaylord Nelson og blev første gang afholdt i 1970. Målet var at give nationens beskidte søer, forurenede vandløb mere opmærksomhed.

The lidt longer story:
En flod i Ohio, kaldt Cuyahoga, blev på kort tid forurenet – og antændt – flere gange af spildolie, så både flod og natur i området blev smadret … I 1968 skete det igen, men denne gang fik den brændende flod nationens opmærksomhed; folket indså, at det ikke gavnede naturen at blive smasket til af olie og de kaldte derfor på politisk handling.

Her kom Gaylord Nelson på banen!

Han var egentlig senator i Wisconsin, men brændte (hø-hø) for miljøet, og satte sig derfor for at forvandle den begyndende græsrodsbevægelse til en almindelig ”mainstream” bevægelse, hvor alle i nationen (og senere verdenen) kunne være med til at kæmpe naturens sag. Og det formåede han at gøre; nemlig ved at lancere ”Earth Day”.

Den første Earth Day blev derfor afholdt i 1970 – for 48 år siden.

En lille snebold blev altså kastet af Gaylord, og da pressen greb historien, blev den hurtigt til en rullende lavine: Fortællinger om de triste miljømæssige tilstande i både skove, floder osv. blev flittigt delt i pressen og en helt nation blev nu oplyst om, hvad status quo var for deres lands natur og hvad de selv kunne gøre for at hjælpe naturen.

”Men hvad kan jeg så gøre den dag i dag?”,
tænker du så.

Hvis du vil fejre Earth Day, er der både små og store sager, du kan give dig i kast med:

1. Kan du cykle eller gå, så lad bilen stå.

2. Er det nødvendigt med kød til aftensmaden i dag eller kan det undværes?

3. Sluk for vandet, når du sæber dig eller håret ind i badet – det ér altså frås, hvis du lader det løbe.

4. I stedet for at smide tøj ud, så giv det videre (til genbrug eller nogen du kender) – er det helt smadret, kan du klippe det op og bruge som rengøringsklude.

5. Husk. At. Slukke. Lyset.

6. Det er ikke vinter mere – luk for varmen eller skru helt ned for radiatoren.

7. Tag 15 minutter ud af din dag, og tilmeld dig betalingsservice/PBS og spar dig selv, din kreditor og naturen for dét forbrug af regningspapir.

8. Plant noget – seriøst, anything. Tag en skive tomat og læg den i en potte med muld, eller et par kerner fra en peberfrugt, eller en kerne fra en citron – anything!

9. Hvis du kan vælge mellem vare med og uden plastik, så vælg det sidste.

10. Overvej dine rengøringsprodukter. Google ”natural alternativ to [indsæt rengøringsproduktets navn]” og du vil finde et væld af muligheder – trust me.

11. Hav altid et stofnet i tasken, bilen, skabet or where ever.

Og hey, stort set alle punkter kan jo egentlig gentages ugentligt. 💚

Se andre gode råd her.

11 lette ændringer

Der er meget i vores hverdag, som vi ikke vil undvære. Desværre er mange af de vare indbundet, -svøbt eller på anden vis medfulgt af plastik. Heldigvis er der flere alternativer til plastikprodukterne: Se 11 af dem her. 

Udarbejdet af Grønne Sager

80.000 tons flydende plastik. Så meget plastik udgør ‘affaldsøen’ nu, som flyder rundt i det Nordlige Stillehav.

Det fylder 1,6 millioner kvadratkilometer, og er altså knap 37 gange større end DK. Og hvert år tilføjer vi 8 millioner nye ton til den flydende samling.